Lægehenvisning
(tilskud fra den offentlige sygesikring) 

 
 

Hvis du har en henvisning fra en læge, kan du komme til psykolog til en billigere pris. Problemet er bare at der kan være langt over 3 måneders ventetid, da der er alt for få psykologer der tager imod henvisninger.

 

Når man lider af bl.a. depression eller angst er det fuldstændig afgørende
at man kommer i behandling så hurtigt som muligt.

 

Derfor tilbyder jeg de første 3 behandlinger til nedsat pris:
500 kr. pr. gang, såfremt du kommer med en henvisning fra en læge. 
Se mere på siden om Priser og betaling.

 

Hvis du lider af depression eller angst, vil du allerede efter 3-5 gange kunne mærke en betydelig bedring, så det er vigtigt du kommer i gang med behandlingen i stedet for at bruge kostbar tid på at vente.

 

Derfor tilbyder jeg meget kort ventetid til klienter med lægehenvisning. Du vil kunne få en tid hos mig inden for ca. en uge.

 

 

Hvem kan få lægehenvisning?

 

Det er din læge der ud fra reglerne afgør om du vil kunne få en henvisning som giver dig tilskud fra den offentlige sygesikring. 

 

For at få en henvisning skal du tilhøre en af nedenstående kategorier:

 

  • Person som lider af depression og er mellem 18-37 år
  • Person som lider af angst eller OCD og er mellem 18-37 år
  • Røveri-, volds- og voldtægtsoffer
  • Trafikoffer eller ulykkesoffer
  • Pårørende til alvorligt psykisk syge personer
  • Personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom
  • Pårørende til personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom
  • Pårørende ved dødsfald
  • Person som har forsøgt selvmord
  • Kvinde som har fået foretaget abort efter 12. graviditetsuge pga. misdannelser eller lignende ved barnet
  • Person som inden det fyldte 18. år har været udsat for seksuelle overgreb

 

 

 

 

NEW HORIZONS Kognitiv hypnoterapi © 2009 • Lotte Ingerslev Udsen • Mobil 51 94 29 36 • lotteingerslev@gmail.com

www.nh-hypnose.dk