|
|
Feedback fra klienter
Tandlægeskræk
Det er mærkeligt at gå til tandlægen nu, for nu føles det slet ikke som noget særligt. Før kunne jeg slet ikke få bestilt en tid, for jeg tænkte hele tiden på hvor ondt det plejer at gøre, og hvor pinligt det var at det var så lang tid siden jeg havde været til tandlæge sidst. Men sidst jeg var hos tandlægen, sad jeg bare og drømte mig væk til drømmeland, som jeg havde lært hos dig, og det var nærmest forstyrrende når tandlægen spurgte mig om noget, for så skulle jeg jo tilbage til virkeligheden. :-) Det er en fantastisk forvandling!
Tine, 37 år
Slangefobi og motivation til træning og vægttab
Jeg har været i behandling hos Lotte nogle gange med positivt resultat. Jeg har følt en enorm tryghed under behandlingerne, hvilket jeg er sikker på har været medvirkende til de gode oplevelser.
Jeg har altid haft slange-fobi. Ved behandlingens start kunne jeg under ingen omstændigheder forholde mig til, at der lå en plasticslange i skabet, og jeg følte et voldsomt ubehag. Efter behandlingen kunne Lotte sidde med slangen, uden at det var ubehageligt. Efterfølgende har jeg formået at se slanger i fjernsynet uden at gemme mig bag en pude eller trække fødderne op under mig. Jeg har endnu ikke haft nærkontakt med en slange, men tanken er på ingen måde frastødende som tidligere.
En anden behandling hos Lotte omhandlede manglende motivation til få trænet og dermed også tabe et par overflødige kilo. Efter behandlingen, hvor der var fokus på at få lavet en plan for at tabe mig, blev trangen og lysten til at opsøge fitnesscentret på vej hjem fra arbejde langt større – det føltes som et godt skub videre. Nu er jeg der fast et par gange om ugen – og har tabt de ønskede kilo.
Kvinde, 33 år
Socialfobi (socialangst)
Vil bare fortælle dig at jeg har det skønt - hypnosen har virket for jeg kan gå ned igennem hovedgaden uden at blive angst :) Så mange tak!
Pige, 21 år
Sceneskræk
Tak, Lotte. Jeg gik på scenen uden at opleve den forfærdelige angst og rysten – og det var bare en fed, fed oplevelse. Min verden er forvandlet. Jeg føler jeg har fået mig selv tilbage!
Kvinde, 35 år
Vrede over for teenagedatter
Mit forhold til min teenagedatter var gået i hårdknude, og jeg kunne mærke hvordan vreden bare sad som en hård kugle i maven, hver gang hun sagde noget. Men alligevel kunne jeg ikke få sagt de ting, jeg tænkte, til hende. Jeg følte mig rent ud sagt udnyttet! I hypnosen fik jeg helt nye vinkler at se problemet fra, og siden jeg var hos Lotte har jeg nu faktisk fået snakket med hende helt uden at hidse mig op. Tak for de nye muligheder du har givet mig. Det var dejligt at blive lyttet til, og det var mærkeligt, hvor let det var at ændre følelserne i hypnosen.
Johanne, 44 år
Eksamensangst
Jeg har fået hypnose i to sessioner hos Lotte for min angst for eksamen. Jeg er helt utrolig glad for at jeg tog mig sammen til at bestille en tid, for jeg blev nærmest forvandlet! I perioden, hvor jeg læste til eksamen, følte jeg mig godt tilpas og sikker på, at det nok skulle gå. Alle mine gamle forestillinger om, at jeg ville blive til grin var væk. Og da jeg skulle til eksamen, havde jeg ro og kunne trække vejret normalt. Jeg brugte også de visualiseringer, jeg havde lært. Det gik fint, og "klappen" gik slet ikke ned, som jeg ellers havde været så bange for.
Amalie, 18 år
Som lovet vil jeg lige sende en opdatering på hvordan mine eksamener gik efter at jeg var i hypnose hos dig.
Jeg nåede at have 5 mundtlige eksamener, og hver af dem gik bare bedre og bedre! På dagen for de første eksamener havde jeg stadig svært ved at spise som jeg plejer, men jeg har sovet rigtigt godt alle aftenerne før, uden at ligge vågen i timevis. Jeg har haft et par gange hvor jeg selv har kunne høre på min stemme at jeg var nervøs inde til eksaminationen, men jeg er blevet virkelig godt til så lige at drikke lidt vand og trække vejret en ekstra gang, og til alle eksamener er jeg gået ud af døren igen uden at være nervøs og med en god oplevelse af både lærer og eksaminator. Jeg ved ikke om jeg rent fagligt har haft mulighed for at vise mere pga. mindre nervøsitet, for før i tiden fik jeg også gode karakterer selvom jeg var nervøs. Men i hvert tilfælde har din behandling været med til at gøre dagene omkring eksamenerne så meget mere "almindelige", rolige og lettere. Og nu efter jeg har fået min studenterhue og skal læse videre, ved jeg at jeg ikke behøver at være lige så nervøs for at vælge et studie, hvor der kommer til at være afgørende og afsluttende mundtlige eksamener. Samtidig kan jeg mærke på mig selv, at jeg hviler meget mere i mig selv, kan tænke klart og kender mine reaktioner i eksamenssituationer og eksamenslignende situationer.
Så altså en stor tak fra en lettet pige, der til enhver tid vil anbefale hypnoterapi til alle andre, der har haft de samme udfordringer som mig.
Anita, 19 år
Hæmmende overbevisninger fra barndommen
Jeg har arbejdet med hypnose i forbindelse med min tidlige barndom hos Lotte Ingerslev Udsen. Jeg kan kun sige, at jeg følte mig i fuldstændig sikre og professionelle hænder. Og det hjalp!
Mand, 48 år
Sukkertrang
Før jeg fik hypnose hos Lotte, var slikskålen nærmest magnetisk om aftenen. Men nu har jeg fundet ud at lave ”mig-tid” om aftenen i stedet. Jeg er begyndt at strikke igen og høre musik, og jeg kan mærke at det i hele taget er vigtigt at jeg giver mig tid til at nyde NU’et. Nu kan jeg finde ud af at gøre det på andre måder end ved at spise slik.
Pernille, 36 år
At åbne sig over for andre
Jeg har været hos Lotte 2 gange. Lotte er en terapeut, som brænder for det hun laver, og at være i hypnose hos hende at en meget behagelig oplevelse. Jeg havde svært ved at finde ud af at åbne mig over for andre og samtidig ikke være bange for at de skulle såre mig. I hypnosen fandt vi tilbage til hvordan min mor havde såret mig som lille, og jeg forstod pludselig hvorfor hun havde gjort det. Nu har situationen fra min fortid en helt anden betydning for mig, og jeg føler mig åben og stolt.
Kvinde, 32 år
Højdeskræk
Jeg var hos dig, fordi jeg havde så meget højdeskræk at jeg var nervøs for at andre skulle lægge mærke til det. Du var meget engageret og tålmodig, og hypnosen var en helt speciel oplevelse! Jeg er glad for at kunne gå op ad høje smalle trapper nu helt uden nogen sugende fornemmelse i maven mere. Nu nyder jeg i stedet udsigten! Tak, Lotte. Jeg anbefaler dig til folk jeg kender.
Jonas, 29 år
Neglebidning
Jeg var ked af at mine negle var så grimme. Det var hyggeligt at være i hypnose hos Lotte. Når jeg engang imellem tænker på mine negle, så opdager jeg at jeg slet ikke har lyst til at bide. Det har virkelig ændret meget!
Asta, 12 år
Usikkerhed
Jeg har altid følt mig usikker over for hvad mine venner egentlig mener om mig, og følt at jeg skulle yde noget ekstra for at de kunne lide mig. Jeg er virkelig glad for den følelse af selvværd jeg har fundet frem, og jeg ved nu at det er o.k. at være mig. Jeg føler mig ikke længere som en byrde for andre. Lotte var meget forstående og god til at forklare hvad der ville ske under hypnosen.
Mathias, 25 år
|