|
|
Lotte Ingerslev Udsen
Kognitiv hypnoterapeut

med solid psykoterapeutisk baggrund
Jeg er 45 år gammel, er gift (for anden gang) og har 2 børn.
Samlet har jeg 5 års uddannelse i psykoterapi og hypnose fra Hypnoseskolen og Dansk NLP Institut, samt 4 års erfaring i coaching, hypnose og psykoterapi.

Jeg har også taget en uddannelse som samlivsrådgiver.
Desuden har jeg en akademisk uddannelse i engelsk og psykologi fra Københavns Universitet, samt mere end 15 års erfaring med undervisning, menneskelig udvikling og motivation - både fra det offentlige og fra det private erhvervsliv.
 Udover mine uddannelser deltager jeg løbende i kurser og sørger for at få supervision og terapi.
Mit medlemskab af National Guild of Hypnotists kræver årlig videreuddannelse. Det er afgørende for mig at være i personlig udvikling og at være opdateret med den nyeste viden inden for mit fag.
Mine metoder er baseret på den allernyeste psykologiske videnskabelige forskning med dokumenteret effekt, og derfor vil du opleve at vi overvejende arbejder med forandring af dine nutidige og fremtidige strategier inden for tanker, følelser og adfærd.
Det betyder bestemt ikke at barndommen ikke kan have haft betydning for de problemer du kæmper med i dag. Og det betyder heller ikke at vi ikke taler om den. Men det viser sig at det der for alvor giver dig en forandring er at få nogle nye strategier NU, så du kan forholde dig anderledes til dig selv, verden og din fremtid.
Kognitiv hypnoterapi terapi er en meget systematisk, pragmatisk og effektiv terapiform. Hovedformålet med den kognitive del af terapien er at du lærer nogle redskaber som du kan bruge resten af dit liv. Hypnosen sikrer at du får disse nye tænkemåder, handlemåder og følelser rigtigt "ind under huden".
Hvor andre terapiformer fokuserer meget på at klienten ”får luft”, er det i kognitiv hypnoterapi en god ide at opfatte terapeuten mere som en forstående og samarbejdende instruktør end som en skriftefader.
|